Kystredningstjenestens Fond

 

Bekendtgørelse

 

Kystredningstjenestens Fondsbestyrelse bekendtgør hermed, at nuværende og tidligere 

redningspersonel i Kystredningstjenesten samt pårørende og efterladte til disse,

kan ansøge om, eller indstille andre til et legat eller sølvkors.

Følgende kan komme i betragtning ved uddeling af legatportioner:

• Redningspersonel i Kystredningstjenesten, der er kommet til skade i tjenesten,

er økonomisk svagt funderet eller iøvrigt har ydet en særlig fortjenstfuld indsats

i tjenesten.

• Økonomisk svagt stillede enker/enkemænd og børn, herunder stedbørn, efter

redningspersonel, der er kommet til skade i tjenesten, eller som har ydet en særlig

fortjenstfuld indsats i tjenesten.

• Personer med tilknytning til Kystredningstjenesten, der efter bestyrelsens skøn

er trængende eller findes værdige til påskønnelse, herunder tidligere legat nydere

samt efterkommere af disse.

Følgende kan komme i betragtning ved tildeling af sølvkors:

• Børn, herunder stedbørn, af aktivt redningspersonel og af redningspersonel der

er blevet erhvervsudygtige eller omkommet under virke for Kystredningstjenesten,

kan ved konfirmation få tildelt et sølvkors med inskription og kæde.

Ansøgning

Ansøgninger eller indstillinger om tildeling af legat og sølvkors skal være bestyrelsen

i hænde inden 1. marts 2017 kl. 12:00, og fremsendes via e-mail til

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Ansøgning skal ske ved fremsendelse af udfyldt ansøgning,

"Ansøgning  Legat Kystredningtjenestens fond "  ( Nederst på siden )

Uddelingstidspunkt

Såvel legater som sølvkors tildeles i april 2017.

  

IMRF 2012 ( International Maritim Rescue Federation )

En sammenslutning af 8 lande Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, England, Tyskland og Island hvor man havde besluttet at hvert land skulle sende en mand til hvert af de andre lande. Således var der en gruppe på 8 mand i hvert land hvor man så skulle udveksle erfaringer og lære af hinanden. Under billeder vil vi lægge fotos ind af hvad vi har oplevet og en lille forklaring på billederne.

Nye redningsstationer

Der er nu tilføjet flere redningsstationer til hjemmesiden. Se dem under Stationer.

KYSTREDNINGSTJENESTEN 

Eftersøgning og redning til søs er de opgaver, vi oftest kaldes ud til. Rent faktisk er Kystredningstjenesten med i næsten alle rednings og eftersøgningsaktioner i de danske farvande. Kystredningstjenesten deltager i ca 1000 aktioner om året og ud af dem er der ca 400 hvor der er fare for menneskeliv.

Lidt om hjemmesiden.

Formålet med denne hjemmeside er at skabe kontakt og forståelse stationerne imellem, den er ment som et opslagsværk hvor vi kan få informationer om hvad der sker på stationerne rundt om i landet.

Der vil være informationer fra de enkelte stationer som selv kommer med indput om hvad der evt skal stå om deres station, derfor er vi lidt afhængig af at i selv bidrager til at vi får en hjemmeside om det Danske Redningsvæsen som vi kan være stolte af.